GLAREUM.NET›Kapitel 1›Grundbegreber

1.3 Vasket eller uvasket

Vask skyller finstoffet ud: silt, ler og stenstøv finere end 0,063 mm. Nogle opgaver kræver, at det er væk. Andre kræver, at det er med.

To glas med sand, rystet i vand og stillet til bundfældning. Det vaskede sand har klart vand over sig. Det uvaskede sand har et lag silt og ler øverst og grumset vand. Vasket Uvasket Grumset vand fint ler svæver stadig Silt og ler finstoffet bundfælder sidst Sand
Glasprøven fra trinene nedenfor. Finstoffet bundfælder langsomst og ender derfor som et lag oven på sandet.
Vaskede og uvaskede sten i samme fraktion side om side
De samme sten i 8–16 mm, vasket (til venstre) og uvasket (til højre). Ler og støv dækker stenene og ligger løst omkring dem. Illustration

Overblik

Vasket
Finstoffet er skyllet ud. Rene korn med åbne hulrum imellem.
Uvasket
Som gravet eller knust, med finstoffet i behold.
Skal være vasket
Beton, mørtel, puds, gulvafretning, dræn, kapillarbrydende lag, vandgennemtrængelige lag.
Skal have finstof
Bærelag, stabilgrus, komprimerede grusbelægninger, bærende opfyldning.

Derfor betyder det noget

Uden finstof

Finstof lægger sig som en hinde på kornene og svækker bindingen mellem cementpasta og sten, og for meget finstof øger blandingens vandbehov. I dræn fylder finstoffet de hulrum, vandet skal løbe igennem.

Med finstof

Et bærelag skal komprimeres til et tæt, fast lag. Grus, hvor knusningsfinstoffet er med, komprimeres godt. Vaskede, rene sten lader sig ikke komprimere tæt.

Hvor rent er rent? finstof efter vægt

MaterialeFinstofKilde
Betonsand, gulve og andre slidfladerhøjst 3 %ASTM C33
Betonsand, anden betonhøjst 5 %ASTM C33
Betonstenhøjst 1 %, eller 1,5 % hvis fri for lerASTM C33; EN 12620 kategori f1,5 eller f4
Drænsten, kapillarbrydende lagVasket, så lidt som muligtSe kapitel 6
Bærelag og opfyldning (0–16, 0–32)Finstof ønskes. Hver blanding har en kategori for øvre grænse fra 3 % til 15 %EN 13285

Trin for trin: glasprøve af sand

  1. 1

    Kom 50 mm sand i et glas med lige sider.

    Et glas på ca. en liter (one quart) er fint.

    Sand i glasset
  2. 2

    Fyld glasset med vand, og ryst det kraftigt.

    Ryst, til alt sandet er i bevægelse, og vandet er grumset.

    Glasset rystes
  3. 3

    Lad det bundfælde på et vandret underlag i 4–8 timer.

    Det grove sand bundfælder først. Finstoffet bundfælder sidst og danner et lag øverst.

    Glasset efter bundfældning
  4. 4

    Se på laget oven på sandet.

    En offentlig feltvejledning for filtersand afviser sand med mere end 3 mm finstof oven på 50 mm sand. Brug samme grænse som et faresignal for beton- og mørtelsand, og bed om laboratoriets tal for finstof, hvis du er i tvivl.

    Pil mod siltlaget
Specifikationer

Harmløst og skadeligt finstof

Stenstøv fra knusning ("dust of fracture") gør mindre skade end ler. Derfor tillader ASTM C33 mere finstof, når det er fri for ler eller skifer. EN 12620 betragter finstoffet i sand som harmløst, når der er under 3 %, eller når en sandækvivalentprøve (EN 933-8) eller en methylenblåprøve (EN 933-9) er bestået.

Knust sand

For fremstillet sand, hvis finstof er lerfrit stenstøv, hæver ASTM C33 grænserne for sand fra 3 % og 5 % til 5 % og 7 %.

Muldjord og rødder

Organisk materiale som tørv, humus og organisk lerjord forsinker betonens afbinding og hærdning. EN 12620 henviser til EN 1744-1 for prøvningen. Hold muldjord væk fra materialerne i denne håndbog.

Salt

EN 206 begrænser klorid i % af cementens masse: 1,0 % i beton uden stål, 0,2 % eller 0,4 % i beton med armeringsjern og 0,1 % eller 0,2 % i forspændt beton. Klorid i tilslag prøves efter EN 1744-1.

Kilder

  1. ASTM C33-03 Concrete aggregates: materiale finere end 75 µm, sand højst 3 % (slid) og 5 % (andet), 5 % og 7 % for fremstillet sand med lerfrit finstof; groft tilslag 1 %, 1,5 % hvis fri for ler eller skifer
  2. EN 12620:2002+A1:2008 Aggregates for concrete: finstof = gennemfald på 0,063 mm; tabel 11 kategori f1,5 og f4; anneks D, hvornår finstof er harmløst; EN 1744-1 for klorid og humus
  3. EN 13285 Unbound mixtures: specifications (EVS): kategorier for maksimalt finstof (UF), fx UF5, UF9 og UF12. Se også Highway specification Series 800 (National Highways), tabel 8/1: UF9 eller UF12 for et 0/31,5 Type 1-bærelag (stabilgrus), UF5 for en åbent graderet 0/40-blanding
  4. ACI Education Bulletin E1-07: støvbelægninger svækker vedhæftningen; for meget finstof øger vandbehovet; organiske urenheder forsinker afbindingen
  5. Austroads AGPT04C: sand fra kyster og flodmundinger kan have et højt saltindhold, som kan give korrosion af armeringen
  6. NCDOT research report 1998-06: stenstøv over for aktivt lerfinstof
  7. Silva, de Brito, Neves and Dhir (2015), Prediction of chloride ion penetration of recycled aggregate concrete, Materials Research 18(2): EN 206's kloridgrænser i % af cementens masse, 1,0 % uden stål, 0,2 % eller 0,4 % med armeringsjern, 0,1 % eller 0,2 % forspændt
  8. Manitoba government, jar test field guide for sand: 2 in sand i et glas på en quart, bundfældning i 4–8 timer, lag af finstof højst ⅛ in
  9. Washington State Department of Ecology: grus med knusningsfinstof kan komprimeres; vaskede sten "will not tightly compact" (lader sig ikke komprimere tæt)

Grænsen i glasprøven stammer fra en vejledning for filtersand, ikke betonsand. Den bruges her kun som et faresignal.

Afsnit 1.3 Find materialerne i nærheden →

GLAREUM.NET · Aggregate Handbook