GLAREUM.NET›Kapitel 8›Havestier

8.3 Sti med granitgrus

Granit, der er forvitret til grus og finstof, komprimeret til en fast sti. Kendes som DG (decomposed granite) i USA og Australien; det virker som slotsgruset i 8.2.

Tværsnit af en sti med granitgrus: et komprimeret lag granitgrus på et komprimeret bærelag af grus, med fiberdug på svag jord. 2 Granitgrus 100 mm · 0–8 mm 1 Bærelag 100 mm · 0–32 mm Uberørt jord
Tværsnit. Granitgruset binder, når det komprimeres fugtigt, som i 8.2.
En sti med granitgrus og stålkanter.
En sti med granitgrus og stålkanter. Illustration

Overblik

Sværhedsgrad
2 af 4
Tid
1–2 dage til 10 m sti
Værktøj
Spade, trillebør, rive, pladevibrator eller tromle, haveslange med sprededyse, snor
Lag
  1. 1  Bærelag
  2. 2  Granitgrus

Det skal du bruge pr. m²

MaterialeFraktionTypeMængde
Bærelag 0–32 mm Stabilgrus (knust, med finstof), 100 mm (3.1) 230 kg
Granitgrus 0–8 mm Granitgrus med 6–15 % støv, 100 mm 230 kg
Fiberdug (geotekstil) – Ikke-vævet, hvor jorden er blød 1 m² + overlæg

Ren eller stabiliseret?

Rent granitgrus

Granitgrus, der binder med sit eget finstof, når det komprimeres. Billigt og let at lappe, men overfladen løsner sig ved brug og skylles ud, hvor vandet løber over den. Riv det, og fyld efter.

Stabiliseret granitgrus

Det samme grus med et bindemiddel blandet i før komprimeringen. Fastere og mere holdbart og forbliver fast for kørestole i hele bredden, men koster mere og er sværere at reparere. Det giver stadig efter, hvor vandet løber langs stien.

Hvad det er kornkurve til stier

Granitgrus (DG) er granit, der er forvitret til groft sand og grus: det løse, grusede lag ved foden af granitklipper. Knust og sigtet sælges det som en blanding 0–10 mm af grus og støv. Det opfører sig som slotsgruset i 8.2: støvet binder gruset, når det komprimeres fugtigt. Finstof fra granit eller en anden hård bjergart virker bedst. I stivejledningen er størrelsen 3⁄8 in minus (0–9,5 mm); 0–8 mm er den nærmeste almindelige EN-fraktion.

SigteGennemfald, %
9,5 mm (3⁄8 in)100
4,75 mm (No. 4)90–100
2,36 mm (No. 8)55–80
1,18 mm (No. 16)40–70
0,6 mm (No. 30)25–50
0,075 mm (No. 200)6–15

Trin for trin

  1. 1

    Grav stien ud.

    Ca. 200 mm dybt til begge lag, lidt bredere end stien. Hold maskiner og komprimering væk fra trærødder: grav og komprimer ikke omkring foden af træer.

    Den udgravede bund
  2. 2

    Sæt kanten.

    En fast kant holder gruset inde (8.5). Afslut overfladen i niveau med eller lige over kanten, så vandet kan løbe af; en kant, der stikker op, holder vandet tilbage på stien.

    Kanten
  3. 3

    Læg fiberdug, hvis jorden er blød.

    Den forhindrer, at jorden presses op i gruset, når du komprimerer.

    Fiberdug i bunden
    Fiberdug i bunden Illustration
  4. 4

    Læg og komprimer bærelaget med fald.

    100 mm 0–32 (3.1). Form det allerede nu med den endelige bue eller sidefald, mindst 2 %.

    Bærelaget komprimeres
    Bærelaget komprimeres Illustration
  5. 5

    Fugt gruset, og fordel det.

    Ved ca. 4–5 % vand hænger det sammen, når du klemmer det. Fordel det ca. halvanden gang så tykt som det færdige lag: stivejledningen fordeler 7–8 in til 5 in komprimeret.

    Fugtigt granitgrus
  6. 6

    Komprimer til 2 % bue eller fald.

    Brug en tromle eller pladevibrator. Lag over 100 mm lægges i to omgange. Den færdige overflade må ikke have sten over 20 mm.

    Den buede overflade
  7. 7

    Lad det tørre.

    Det binder, mens det tørrer. Gem ekstra granitgrus fra samme kilde til lapper.

    Et lappet sted
Specifikationer
LagFraktionTykkelseSådan
1 Bærelag0–32 mm100 mmKomprimeret, formet med det endelige fald (3.1).
2 Granitgrus0–8 mm (0–9,5)100–125 mm6–15 % finstof, 4–5 % vand, komprimeret. Brisbane: 100 mm stabiliseret.
Tværfald–2 %Bue eller sidefald. Brisbane: mindst 1:50.
Længdehældning–under 5 %Aldrig over 8 %.

Tykkelse

US Forest Services stivejledning: finstof lagt 4–5 in (100–125 mm) tykt binder til en sammenhængende plade; fordel 7–8 in til 5 in komprimeret. Brisbane City Councils standardsti: 100 mm stabiliseret granitgrus på et komprimeret bærelag af grus, med ca. 30 mm granitgrus revet jævnt ud ovenpå før komprimering, komprimeret til 95 % af maksimal tørdensitet.

Stabiliseringsmidler

Kalk eller andre bindemidler kan blandes i. Et forsøg fra Forest Service med stabiliseringsmidler på tilgængelige stier fandt, at en emulsion af fyrreharpiks klarede sig bedst; bentonitler med 3 % af tørvægten var blandt de andre testede. En stioversigt fra Massachusetts bemærker, at stabiliserede overflader koster mere at anlægge og hurtigt kan give efter for samlet vandstrøm. Denne håndbog nævner ingen produkter.

Tilgængelighed

På en tilgængelig rute skal overfladen være fast og stabil med et tværfald på højst 2–3 %. Knust sten med alle kornstørrelser, inklusive finstof, foretrækkes frem for uknust grus.

Kilder

  1. US National Park Service, City of Rocks National Reserve: geological trail station 1: “The detrital material (granitic sand) that is found at the base of most outcrops is called grus” (frit oversat: det løse materiale (granitsand), der findes ved foden af de fleste klipper, kaldes grus), dannet ved at bjergarten smuldrer korn for korn
  2. Building crusher fines trails (L. Bachensky, USDA Forest Service, via American Trails, 2019): crusher fines 3⁄8 in minus, kornkurve fra 100 % gennem 3⁄8 in til 6–15 % gennem No. 200; “Fines from granite or other suitable hard stone works best” (frit oversat: finstof fra granit eller en anden egnet hård bjergart virker bedst); 4–5 in tykt; fordel 7–8 in til 5 in komprimeret; 4–5 % vand; bue eller udadgående fald på 2 %; hældning under 5 %, aldrig over 8 %; fiberdug på dårlig jord; kalk eller andre stabiliseringsmidler; læg finstof fra samme stenkilde til side
  3. Brisbane City Council, standard drawing BSD-5213: decomposed granite path (2024): 100 mm stabiliseret granitgrus på et komprimeret bærelag; ca. 30 mm granitgrus revet jævnt ud; ingen sten over 20 mm i den færdige overflade; tværfald mindst 1:50; fiberdug, hvor finstof kan presses ned i gruset; undgå komprimering omkring træer
  4. USDA Forest Service, Soil stabilizers on universally accessible trails (R. Bergmann, 2000): forsøg med stabiliseringsmidler på en tilgængelig sti; bentonit 3 % af tørvægten; en emulsion af fyrreharpiks klarede sig bedst; overfladerne skal være faste, stabile og skridsikre
  5. Commonwealth of Massachusetts, Trails for All, appendix B: trail surfacing matrix: knust sten med finstof er fast, når det er anlagt og vedligeholdt korrekt, men eroderer under samlet vandstrøm, og kanterne bliver bløde; stabiliserede overflader koster mere at anlægge og kan give efter for samlet vandstrøm
  6. USDA Forest Service, Accessibility Guidebook for Outdoor Recreation and Trails (outdoor recreation access routes): overfladen “must be firm and stable” (frit oversat: skal være fast og stabil); tværfald højst 1:33 (3 %), 1:48 på belagte overflader; “Crushed rock (rather than uncrushed gravel)” (frit oversat: knust sten frem for uknust grus)
  7. Paths for All and Scottish Natural Heritage, Lowland Path Construction Guide (2019): granitstøv dræner og er mindre udsat for frosthævning end whin dust
  8. FHWA-RD-97-148, Granular base: naturlige tilslagsmaterialer vejer ca. 2,0–2,3 t/m³ indbygget

Mængder: komprimeret bærelag og slidlagsgrus regnet med ca. 2,3 t pr. m³, den øvre ende af de 2,0–2,3 t/m³, som FHWA angiver for indbygget naturligt tilslag, så de er regnet rigeligt; løse sten og afretningssand med ca. 1,6 t/m³ (Penn States kursusnoter angiver 1.520–1.680 kg/m³ for tilslag). Spild er ikke medregnet; bestil lidt ekstra. Kilderne angiver størrelsen som 3⁄8 in minus, ca. 0–10 mm.

Afsnit 8.3 Find materialerne i nærheden →

GLAREUM.NET · Aggregate Handbook