8.2 Sti med slotsgrus
Knust grus, hvor finstoffet og lidt ler er bevaret, lagt fugtigt og komprimeret, til det binder fast. Den klassiske sti i slotshaver og parker, fast nok til kørestole.
Overblik
- Sværhedsgrad
- 2 af 4
- Tid
- 1–2 dage til 10 m sti
- Værktøj
- Spade, trillebør, rive, pladevibrator eller tromle, haveslange med sprededyse, snor, 3 m retskede
- Lag
-
- 1 Bærelag
- 2 Bundet slidlag
Det skal du bruge pr. m²
| Materiale | Fraktion | Type | Mængde |
|---|---|---|---|
| Bærelag | 0–32 mm | Stabilgrus (knust, med finstof), 100 mm (3.1) | 230 kg |
| Slidlag | 0–8 eller 0–11 mm | Selvbindende: 8–12 % finstof med lidt ler, 50 mm | 100 kg |
| Vand | – | Til ca. 9 % vandindhold | ca. 5 liter |
Hvorfor 50 mm på et bærelag eller 100 mm alene?
På et bærelag af knust sten. Den almindelige opbygning til en have- eller parksti: bærelaget tager belastningen, det bundne lag er slidlaget. Danske forsøg brugte 5 cm; ældre dansk praksis var mindst 4 cm.
Alene, på fast, veldrænet jord. Det samme grus gør begge dele. Universitetets vejledning kræver mindst 5 cm og helst 10 cm eller mere, når det lægges direkte på jord.
Hvad får det til at binde kornkurve
Slotsgrus er knust grus, der har beholdt sit finstof og en lille mængde ler. Komprimeret fugtigt fylder finstof og ler hulrummene og limer stenene sammen; tørt bliver det hårdt. Med for lidt finstof går overfladen op i løse sten og støv. Med for meget ler bliver det til mudder, når det er vådt. Kornkurven nedenfor er den, Københavns Universitet specificerer til slots- og parkstier i Danmark.
| Sigte, mm | Gennemfald, % |
|---|---|
| 11,2 | 100 |
| 8 | 97–100 |
| 4 | 72–82 |
| 2 | 52–64 |
| 1 | 40–47 |
| 0,5 | 28–34 |
| 0,25 | 18–23 |
| 0,125 | 12–15 |
| 0,063 | 8–12 |
Kaldes også hoggin eller binding gravel i Storbritannien, whin dust i Skotland, lergrus eller slotsgrus i Danmark og crusher fines i USA (8.3). Navnene er forskellige; spørg efter kornkurven: knust 0–8 til 0–11 med finstof og lidt ler, ikke vasket.
Trin for trin
-
1
Grav ud, og form bunden med det endelige fald.
Fjern al muldjord. Giv bunden af udgravningen samme bue eller sidefald som den færdige sti, 2,5–4 %, så vand, der trænger ned, kan komme væk igen.
Den formede bund -
2
Lav kanterne.
Lad enten bærelaget gå bredere end slidlaget, og læg græs over kanten, eller sæt en kant af stål eller plast (8.5). Slidlaget slutter i niveau med eller lige over kanten, aldrig under den.
Stiens kant -
3
Læg og komprimer bærelaget.
100 mm stabilgrus 0–32, komprimeret, som til en terrassesti (3.1).
Bærelaget komprimeres Illustration -
4
Væd gruset op til ca. 9 %.
Det kommer som regel for tørt. Tilsæt ca. 1 liter vand pr. m² for hver 5 cm lag og hver procent, det er for tørt, og vend det. En sammenklemt håndfuld skal hænge sammen, uden at der løber vand ud.
En sammenklemt håndfuld -
5
Fordel det 20 % tykkere end det færdige lag.
Til 50 mm færdigt lag fordeler du 60 mm. Riv det af efter snoren med buen eller faldet i.
Afretning efter snoren -
6
Komprimer det hårdt.
En pladevibrator på 400 kg skal bruge ca. 2 overkørsler til et 5 cm lag og 4 til 10 cm. En let lejet vibrator skal bruge flere. Kontrollér med en 3 m retskede: intet mellemrum over 10 mm.
Den færdige bue -
7
Lad det tørre og binde.
Det binder, mens det tørrer. Hold tunge hjul væk, til det er hårdt.
Den afbundne overflade -
8
Hold den i form.
Riv blade af; brug ikke løvblæser eller sugefejemaskine. Fyld huller med samme grus, lidt overhøjt, og komprimer. Læg et tyndt slidlag af samme grus på, når stenene begynder at komme frem. Om vinteren skraber du sne og gruser med 2–3 mm skærver i stedet for salt.
Et hul fyldes
Specifikationer
| Lag | Fraktion | Tykkelse | Sådan |
|---|---|---|---|
| 1 Bærelag | 0–32 mm | 100 mm | Knust med finstof, komprimeret (3.1). Sustrans: 100–150 mm under selvbindende overflader. |
| 2 Slidlag | 0–8 mm / 0–11 mm | 50 mm | 8–12 % gennem 0,063 mm, komprimeret fugtigt. Fordel 20 % tykkere. |
| 2 Slidlag uden bærelag | 0–8 mm / 0–11 mm | 100 mm | Kun på fast, veldrænet jord. |
| 2 Whin dust (Skotland) | 4–6 mm ned til støv | ca. 25 mm | På 100 mm stabilgrus (0–32). Ikke drænende. |
| Fald | – | 2,5–4 % | Bue eller sidefald. Bunden af udgravningen får samme fald. |
Finstof og ler
Københavns specifikation: 8–12 % gennem 0,063 mm, hvoraf 10–30 % er ler (finere end 0,002 mm); ikke-plastisk; højst 20 % rundede korn. Ældre danske normer for anlægsgartnerarbejde krævede et lergrus 0–8 med 10–20 % under 0,075 mm, og en norsk undersøgelse fandt ca. 12 % ler og silt ideelt (7–23 %). Amerikansk stivejledning kræver 6–15 % finstof i crusher fines.
Vand og komprimering
Bedste vandindhold ca. 9 %. Komprimering til mindst 95 % af referencedensiteten (ca. 2,06–2,07 t/m³), intet enkelt punkt under 92 %. Overkørsler med en 400 kg vibrator: 2 (5 cm), 4 (10 cm), 7 (15–20 cm). Fordel 20 % tykkere: 6 cm løst til 5 cm færdigt.
Fald
Den danske vejledning angiver 25–40 ‰ (2,5–4 %), med underbunden formet med samme fald. Forsøget i Frederiksberg Have brugte en parabelformet bue med 25 ‰ til hver side, ±1 cm.
Whin dust
I Skotland er den almindelige stioverflade whin dust eller granitstøv, ca. 25 mm tykt på bærelaget. Whin dust dræner ikke, så frosthævning og kraftig regn kan gøre det til grød; granitstøv dræner bedre.
Kilder
- University of Copenhagen, Department of Geosciences and Natural Resource Management (IGN): specification for a self-binding path gravel: kornkurve 0–11,2 mm med 8–12 % gennem 0,063 mm, ler 10–30 % af finstoffet, ikke-plastisk, højst 20 % runde korn; på jord mindst 5 cm, helst 10 cm eller mere; fald normalt 25 ‰; bedste vandindhold ca. 9 %; udviklet i 2002 til stierne i Frederiksberg Have
- University of Copenhagen (Skov & Landskab), construction guide for self-binding gravel (2013): fordel 20 % tykkere (5 cm færdigt → 6 cm); 1 liter vand pr. m² pr. 5 cm pr. procentpoint; 95 % komprimering, intet under 92 %; overkørsler pr. maskine og lag; fald 25–40 ‰ med underbunden formet på samme måde
- University of Copenhagen, maintenance guide for self-binding gravel (2013): riv blade af, ingen sugefejemaskiner eller løvblæsere; fyld huller overhøjt og komprimer igen; læg slidlag på efter behov; intet salt, grus med 2–3 mm skærver; hold overfladen lidt højere end terrænet ved siden af
- Danish Palaces and Properties Agency (Slots- og Ejendomsstyrelsen) with the University of Copenhagen, Opbygning af befæstelser: gravel paths in Frederiksberg Have (2003): forsøgsbelægninger 5 cm på et bærelag, 10 cm som ét lag; historisk mindst 4 cm; ældre norm lergrus 0–8 med 10–20 % under 0,075 mm; norsk ideal ca. 12 % ler og silt (7–23 %); parabelformet bue 25 ‰; højst 10 mm under en 3 m retskede
- Paths for All and Scottish Natural Heritage, Lowland Path Construction Guide (2019): ubundne overflader har “particle sizes range from 4mm, 5mm or 6mm to dust” (frit oversat: kornstørrelser fra 4, 5 eller 6 mm ned til støv); whin dust er “usually about 25mm thick” (frit oversat: som regel ca. 25 mm tykt); “as whin dust is not free draining, frost heave and heavy rain can turn the surface to mush” (frit oversat: da whin dust ikke dræner, kan frosthævning og kraftig regn gøre overfladen til grød); ubundne overflader er “very susceptible to being washed out by water” (frit oversat: meget udsatte for at blive skyllet væk af vand); understøt kanterne
- Scottish Government, Rural Payments and Services: New path, unbound surface (2015): 100 mm bærelag af Type 1 (stabilgrus) og “25 millimetre depth whinstone or granite dust surfacing, compacted / rolled” (frit oversat: 25 mm slidlag af whinstone- eller granitstøv, komprimeret/tromlet)
- Sustrans (charity), Cycle path surface options, Technical Information Note 8 (2012): hoggin er “composed of a well graded mixture of gravel, sand and clay” (frit oversat: en velgraderet blanding af grus, sand og ler); selvbindende overflader kræver “a 100 – 150mm thick aggregate base” (frit oversat: et 100–150 mm tykt bærelag), lægges fugtigt og komprimeres med tromle eller pladevibrator og fungerer dårligt på stejle skråninger
- Building crusher fines trails (L. Bachensky, USDA Forest Service, via American Trails, 2019): crusher fines med 6–15 % finstof; hældning over 5 % kun hvor det er nødvendigt, aldrig over 8 %; lapper med materiale fra samme stenkilde
- FHWA-RD-97-148, Granular base: naturlige tilslagsmaterialer vejer ca. 2,0–2,3 t/m³ indbygget
Mængder: slidlaget regnet med ca. 2,0 t/m³ (95 % af referencedensiteten på 2,06–2,07 t/m³ i den københavnske vejledning), så 50 mm er ca. 100 kg pr. m²; bærelaget med 2,3 t/m³ som i 7.3. Vandlinjen under Det skal du bruge gælder 50 mm, der er ca. 5 % for tørt. Spild er ikke medregnet; bestil lidt ekstra. Københavns Universitet ejer et varemærke på ét dansk produkt af denne type; siden bruger kun den offentliggjorte kornkurve som beskrivelse af materialet, ikke som et produkt, du skal købe.
GLAREUM.NET · Aggregate Handbook